Kom til Brahetrolleborg
Brahetrolleborg Game Fair
Reventlowsvej 1C, Korinth
5600 Faaborg
CVR 31932777
info@btgf.dk
På Brahetrolleborg prøver vi at skabe god plads til forskelle. Det betyder, at vi gerne vil have, at alle gæster får en fantastisk oplevelse og vi har i nedenstående beskrevet, hvilke tiltag der er på Brahetrolleborg for publikummer med handicap.
Handicap-parkering findes tæt ved Hovedindgangen.
Adgang til handicapparkering gælder udelukkende gæster med handicapparkeringskort.
På Brahetrolleborg kan du få et “vis hensyn” armbånd. Vis hensyn armbåndet gør, at du kan komme hurtigere til et toilet. Der vil være “vis hensyn”-toiletter i alle toilet- øer på pladsen. Vis hensyn armbåndet udleveres til personer, der grundet sygdom ikke har mulighed for at stå længere tid i kø til toiletterne. Armbåndet udleveres i vores Information ved indgangen.
Der er flere handicaptoiletter rundt på pladsen. Se kortet i den uddelte folder, eller her på hjemmesiden.
Handicaphjælper/ledsager kan mod fremvisning af gyldigt handicapledsagerkort komme gratis ind på messen såfremt du selv køber billet enten i døren eller på nettet.
Visse steder på Brahetrolleborg kan det være vanskeligt at komme frem med kørestol på grund af ujævnt udendørsterræn – og afhængigt af vejret.
Vi har begrænset opladningsmulighed til din el-kørestol på pladsen, men vi arbejder på sagen.