Kom til Brahetrolleborg
Brahetrolleborg
Reventlowsvej 1C, Korinth
5600 Faaborg
CVR 31932777
info@btgf.dk
Hvorfor tage hjem, når udstillingen lukker?
Gør besøget på Brahetrolleborg Game Fair til en hel weekendoplevelse og bo på vores campingområde tæt på udstillingen. Her kan du vågne op på Brahetrolleborg, nyde stemningen fra morgenstunden og have din egen base under hele messen.
Udstillingen finder sted fredag den 20. august til søndag den 22. august 2027, men din plads er til rådighed allerede fra torsdag den 19. august og helt frem til mandag den 23. august.
Det giver dig god tid til at ankomme og komme på plads inden udstillingen åbner fredag – og mulighed for at nyde søndagen til det sidste, inden turen går hjem mandag.
Én booking – én pris – hele opholdet
Mobilehome / campingvogn: DKK 895,-
Telt: DKK 395,-
Pak ud én gang, find dig til rette – og nyd hele Brahetrolleborg Game Fair.
Ankomst og afrejse
Campingområdet åbner torsdag den 19. august kl. 10.00.
Har du behov for at ankomme tidligere, er du velkommen til at kontakte os.
Så ser vi, om vi kan finde en løsning.
Campingområdet skal forlades senest mandag den 23. august kl. 11.00.
Da indretningen af campingområdet afhænger af antallet og typen af bookinger, sender vi dit pladsnummer på mail kort før Game Fair åbner.
Der er adgang til toilet- og badefaciliteter på campingområdet.
Mobilehome, campingvogn og bil med tagtelt:
På disse pladser er der mulighed for tilslutning til el.
El tilslutning for hele opholdet: DKK 515,-
El bestilles som tilvalg i forbindelse med booking.
Telt:
Der er et begrænset antal teltpladser på det centrale campingområde for gæster, der ønsker en mere traditionel og rolig campingoplevelse – uden bål og guitar.
Teltet må maksimalt være 3 x 3 meter.
Har du et større telt, skal du booke en plads til campingvogn/mobilehome.
Indkørsel via:
Reventlowsvej 3
5600 Faaborg
For at gøre det hele meget nemmere når du ankommer, vil det være en rigtig god ide også at købe dine entrebilletter online, samtidig med at du booker din campingplads - se link nedenfor.
Klik her for at booke din campingplads
Klik her for at booke din entrebillet online