Menu Køb din entrebillet online
Gaester Udendoers 2000W
Del på Facebook
Del via mail

Event og aktivitets liste

I løbet af messeweekenden har vi flere fantastiske events og aktiviteter i vente! Nedenfor finder du en kort beskrivelse af nogle af de oplevelser, vi allerede har på programmet — men glæd dig! Der kommer mange flere overraskelser og spændende arrangementer, som vi afslører løbende. Når messen nærmer sig, vil du her på hjemmesiden kunne finde et detaljeret program med fuld oversigt, beskrivelse, samt præcise tidspunkter og steder for hver enkelt aktivitet. Hold øje – store oplevelser venter!

Julie Pio Kragelund
Løbetræner, yogainstruktør og uddannet indenfor vildmarksførstehjælp, positiv psykologi og mindfulness. Hun er forfatter til fire bøger om friluftsliv og driver virksomheden www.trailmom.dk.
Hør Julie Pio fortælle om:
• Førstehjælp til hund - lyt og prøv selv
•  Friluftsførstehjælp til mennesker - lyt og prøv selv
•  Hvordan man får succes med at få små børn med ud i naturen

Over Stok og Sten
"Gå så langt, du kan på 12 timer..."
Vandreturen går gennem hele Brahetrolleborg Game Fair og Brahetrolleborgs smukke slotspark og omkringliggende skove, hvor du kommer til at gå på hyggelige stier i et meget varieret skovområde. Brahetrolleborg byder både på spændende historie og fantastiske omgivelser i et flot kulturlandskab. Glæd dig til at "gå amok".

DK Wai
Stefanie Paulsen holder et spændende foredrag om fuglekald. Efterfølgende vil der være en demonstration af fuglekald og opstilling af lokkere på Fiskeøen.

Wildmeister Patrick Rath
Patrick har gennem mange år har stået for forvaltning af vildtet på Berleburg og ikke mindst de fantastiske hjorte som stedet er berømt for. Patrick vil fortælle om jagten på Berleburg og focus vil særligt være på brugen og træningen af drivende hunde i forbindelse med jagt på klovbærende vildt. Foredraget er på engelsk.


Øhavsmuseet
Kom og hør et foredrag om Øhavsmuseet, som er et museum tilegnet området omkring Det Sydfynske Øhav.

Brahetrolleborg kirke
Her får du mulighed for at høre om munke, oplysningstid og spøgelser, samt få en rundvisning i kirken.

Brahetrolleborg Profine Nations Cup
RJK er inviteret til at deltage med hold på 4 hunde på den internationale workingtest,
Brahetrolleborg Profine Nations Cup


Træklatring
FS Træklatring byder børn og voksne indenfor i trækronerne. Kom i outdoor området og oplev hvordan det er at kunne klatre i høje træer.


Pizzaworkshop
Har du prøvet at lave en pizza over et bål? Hvis ikke - så har du chancen nu. Kom til pizzaworkshop for børn og deres forældre i Gourmensch Camp.


Brahetrolleborg kirke
Her får du mulighed for at høre nogle gode historier fra kirkens lange og farverige historie, samt få en rundvisning i kirken.


Naturskolen
Claus Olesen fra Naturskolen har hele dagen spændende aktiviteter for børn og unge i Outdoor området, hvor der blandt andet kan laves spændende ting fra naturen


Rovfugleshow
Oplev Samsø Falkecenters fascinerende opvisning, hvor der flyves med falk og ørn.

Havkajak sejlads
Faaborg Havkajak demonstrerer løbende deres færdigheder på vandet. Kom og oplev en spændende demonstration af sejlads med havkajak og få samtidig mulighed for selv at prøve kræfter med sejlads i en havkajak på vandet.


Rejseauktion
Safari Club Denmark afholder sin store Rejseauktion, hvor der vil være mulighed for at gøre et rigtig godt køb. Der vil være jagtrejser på auktion fra mange forskellige lande. Når messen nærmer sig, vil du her på hjemmesiden kunne finde et detaljeret auktionskatalog.

Uglernes Verden
"Uglernes Verden" giver i dette foredrag et enestående indblik i de mange typer ugler der findes og deres adfærd mv. Oplev efterfølgende en masse af disse fantastiske dyr på tæt hold på "Uglernes Verden" stand.


Clinic skydning/instruktion
Mulighed for at opleve hvad en professional skydeinstruktør på kort tid, kan gøre for at forbedre din træfsikkerhed med haglbøssen.

3D-Jagtbueskydning på Brahetrolleborg
Danmarks Jægerforbud kreds 5 indbyder alle buejægere og bueskytter til 3D-stævne og Tiny Tagets 3D Challenge. Klik her for at se nærmere her på hjemmesiden

”SAUER/BTGF FIELDSHOOTING CUP 2025”
Er en jagtfeltskydning for riffelskytter, som afvikles i samarbejde med Svendborg Jagtforening. SAUER er hovedsponsor på skydningerne og der vil præmier til en samlet værdi af mere end DKK 150.000,-.  Klik her for at se nærmere her på hjemmesiden

”BERETTA/BRAHETROLLEBORG CUP 2025”
Kom og deltag i en haglskydningskonkurrence (Engelsk Sporting) i et yderst spændende og kuperet terræn på Brahetrolleborg, hvor der vil være præmier til en samlet værdi af mere end DKK 100.000,-. Klik her for at se nærmere her på hjemmesiden

”BROWNING CHALLENGE 2025”
Vi gentager succesen og afholder igen ”BROWNING CHALLENGE 2025”, hvor man fredag kan prøve at skyde med en BROWNING B525 Sporter 1 76 og lørdag en BROWNING B525 Sporter 1 TF 76 og søndag en BROWNING B525 Game 1. Der er præmier til værdi af DKK 89.100,-
Klik her for at se nærmere her på hjemmesiden

Polaris Ranger Tour
Kom på en lille tur i terrænet omkring Brahetrolleborg med Polaris. Hver dag i messens åbningstid kører Polaris ture i Brahetrolleborgs gamle rhododendron park – og er man frisk slutter man af over den høje bakke på 4x4 banen.


Polaris ATV kørsel
Børn i alderen fra 10 år har mulighed for at prøve at køre en ATV i trygge og sikre omgivelser på en godkendt bane - kom og prøv - vi har stor focus på sikkerhed.


"Bliv Naturligvis”
Bliv Naturligvis – børnenes guide til lystfiskeri og natur. Du kan opleve at fange- rense- tilberede- og grille fisk og du kan også opleve hvordan man forlægger vildt.







Gourmensch Raisfoto 5616 Web